Ejendommens varme brugsvandsanlæg kan renses for kalk ved hjælp af ’SODAVANDSMETODEN’
Metoden er ikke så kendt. Blandt de første anlæg der blev renset, var Ørnegården i København NV.
Det skete i 1990erne og rensningen blev nøje gennemtestet og dokumenteret.
I al sin enkelhed går metoden ud på at tilsætte anlægget luftarten CO² , også kaldt kulsyre.
Den opløser kalken og danner kalciumkarbonat, der er ganske uskadeligt.
Sodavandsmetoden er helt uden konkurrence, den er langt billigere end andre metoder, mere skånsom, og kan foretages uden at der skal lukkes for det varme vand, som kan benyttes mens processen står på.
Det eneste der kræves er, at anlægget er forsynet med et elektrolytisk, eller et katalytisk vandbehandlingsanlæg, hvilket er meget almindeligt i dag. Anlægget sørger for, at der afsættes et beskyttelseslag på de rengjorte metaloverflader i rørene, varmevekslerne og varmtvandsbeholderne.
Kulsyren tilsættes returvandet til varmtvandsbeholderen ved hjælp af en doseringsventil før pumpen. Kulsyren sænker pH-værdien og når værdierne for fremløbsvandet og returvandet er ens, indikerer det, at brugsvandsanlægget er renset for kalk.
Det tager normalt 7-10 uger – alt afhængig af tilkalkningen og størrelsen, at få renset hele anlægget grundigt. Systemet ”passer sig selv” og CO² flaskerne udskiftes 1-2 gange om ugen.
Rensning ved hjælp af ”Sodavandsmetoden” / Kulsyre/ CO2-udsyring foretages af fagfolk fra BWT - HOH Dansk Elektrolyse, og metoden er godkendt af Miljøstyrelsen.